I morgen er det 1. søndag i advent. Adventskransen skal
tændes, og nu kan vi for alvor begynde at tælle nedad. Børnene ser med
længselsfulde blikke på lysene og glæder sig over hver dag der går, så vi
kommer tættere og tættere på det, det hele handler om, nemlig juleaften. De
glæder sig, og har netop den følelse indeni, som vi kan lære rigtig meget
af. Min fætter sagde da han var omkring
5 år: ”Jeg vil altså ikke glæde mig mere, jeg får så ondt i maven.” Og det gør
man. Har du prøvet at glæde dig rigtig meget til noget? Pludselig kan man ikke
falde i søvn om aftenen, fordi det er så spændende – det er næsten som at være
lidt forelsket…
Men denne længsel er det advent handler om. Det handler
om at vente, vente på noget helt fantastisk, noget enestående, noget som kun er
sket én gang i historien, og som aldrig sker igen. Gud sendte Jesus til verden
som et lille barn, født under kummerlige forhold af fattige mennesker. Han har
levet lige som os, og det er ham vi fejrer den aften – hans fødselsdag. Så der er al mulig grund til at være glade og
nyde denne adventstid.
”Nu tænder vi det første lys
Det må alene stå
Vi venter på det lille barn
Som i en krybbe lå”
Glædelig advent til dig og dine!
Mange hilsener
Berit
Ingen kommentarer:
Send en kommentar