fredag den 31. oktober 2014

Heksefingre


HAPPY HALLOWEEN!!!

Så er det nu der skabes gru og rædsel rundt om i hjemmene. Mærkelig, men skæg tradition. Her er en idé til hvordan du forholdsvis nemt kan lave lidt gys og gru til disney sjov i aften ;) Du kan stadig nå det.

 


Hånden her er lavet af en almindelig småkagedej, en finskbrøds dej, som stammer fra min Mormor. Tror i virkeligheden at de fleste småkage deje kan bruges til det. Jeg satte fingrene ned i en skål sukker, så det kom til at ligne en hånd. Det var et kæmpe hit for ungerne, og deres fætre. Jeg fik dog at vide af de voksne at jeg jo havde sat hånden omvendt i... For selvfølgelig kan hånden ikke vende sådan naturligt... Ups.. Men så har jeg da vist jer hvad I ikke skal gøre ;)

 


250 g smør

350 g mel

125 sukker

Evt. vaniljesukker

Tænd ovnen på 200 grader. Bland ingredienserne sammen og saml det med hænderne. Det er noget grynet i starten, og kan nemt skille. Men det skal nok blive en ensartet masse. Tril massen til lange stænger som du skærer fingertykke skiver af i ca. 6-7 cm. Tag en kniv og lav tre striber på tværs af fingeren som knoen. Form dem lidt kroget, så de ligner heksefingre. Læg dem på en bageplade og sæt dem i ovnen.

Bages i ca. 7 min.

Afkøl dem helt, inden du klister en mandelnegl på med smeltet chokolade.

NB! De er altså også vildt sjove at lægge i madkassen.

 ”Mor jeg fik et chok, da jeg åbnede madpakken og så at der lå en finger dernede…”

torsdag den 30. oktober 2014

Burgerboller med groft durum


I går fik vi burgere til aftensmad, med kylling og blandet salat. Skøn aftensmad, som samtidig gør madpakken rigtig nem til dagen efter. Jeg er personligt meget vild med burgere, da de kan varieres i det uendelige og vi kan få brugt de rester vi har i køleskabet.  Og så er det bare vildt lækkert at få burger med i madpakken. Hos Filippa er dette et kæmpe hit J


 

300 g. hvedemel

100-125 g. groft durum

50 g. havregryn

15 g. gær

2 dl. Koldt vand

1 dl. Yoghurt naturel

1 tsk. Groft salt

1 tsk. Rørsukker eller honning

1 æg


Opløs gæren i det kolde vand. Tilsæt yoghurt og æg, sukker og salt. Bland durum mel og havregryn, og hæld det op i røreskålen til det andet. Til sidst tilsættes hvedemelet. Hold ca. 50 g. mel tilbage. Det kan du evt. tilsætte hvis dejen bliver alt for klistret. Ælt i røremaskine på middel hastighed i 10 min.

Dejen skal hæve i 2-3 timer på køkkenbordet.

Del dejen i 12 kugler, som trilles til boller og sættes på bagepladen. Giv dem et let tryk med håndfladen, så de bliver flade. Efterhæves i ca. 20-30 min. (kan springes over hvis tiden er knap). Pensl bollerne med mælk og drys sesamfrø henover.

Bages i knap 20 min. på 225 grader

onsdag den 29. oktober 2014

Snack på en regnvejrsdag


I lørdags var vejret bare gråt og trist. Vi var alle sammen lidt klattede, så vi blev enige om at lave ”hjemme-biograf” i stuen. Majas computer blev hevet frem og der blev vist Madagascar på netflix. Slet ikke dårligt. Nogle gange er det bare skønt at kunne flade helt ud sammen med ungerne.


Jeg lavede popcorn og skar frugt i skiver.  Vi smeltede lidt chokolade, og så blev der ellers dyppet frugt i chokoladen. De tre glas i midten af fadet, er fyldt med müsli, all bran, og til sidst kokos. Når frugten blev dyppet i chokoladen, kunne man lige dyppe lidt knas på efterfølgende. Det blev et stort hit skal jeg lige sige. Børnene var glade, og syntes godt det kunne gentage sig. Ikke én af dem spurgte efter slik, så det var en sejr i sig selv synes jeg J