I går fik vi burgere til aftensmad, med kylling og blandet
salat. Skøn aftensmad, som samtidig gør madpakken rigtig nem til dagen efter.
Jeg er personligt meget vild med burgere, da de kan varieres i det uendelige og
vi kan få brugt de rester vi har i køleskabet.
Og så er det bare vildt lækkert at få burger med i madpakken. Hos
Filippa er dette et kæmpe hit J
300 g. hvedemel
100-125 g. groft durum
50 g. havregryn
15 g. gær
2 dl. Koldt vand
1 dl. Yoghurt naturel
1 tsk. Groft salt
1 tsk. Rørsukker eller honning
1 æg
Opløs gæren i det kolde vand. Tilsæt yoghurt og æg, sukker
og salt. Bland durum mel og havregryn, og hæld det op i røreskålen til det
andet. Til sidst tilsættes hvedemelet. Hold ca. 50 g. mel tilbage. Det kan du
evt. tilsætte hvis dejen bliver alt for klistret. Ælt i røremaskine på middel
hastighed i 10 min.
Dejen skal hæve i 2-3 timer på køkkenbordet.
Del dejen i 12 kugler, som trilles til boller og sættes på
bagepladen. Giv dem et let tryk med håndfladen, så de bliver flade. Efterhæves
i ca. 20-30 min. (kan springes over hvis tiden er knap). Pensl bollerne med
mælk og drys sesamfrø henover.
Bages i knap 20 min. på 225 grader
Ingen kommentarer:
Send en kommentar