Vi er nu gået ind i oktober måned. Nu begynder efteråret at
vise sig fra sin smukkeste side. Jeg elsker at gå en tur i skoven, og blive
indhyllet i alle de gyldne farver naturen har. Jeg kan simpelthen ikke få nok
af de farver. Det er som om at naturen vil fortrylle os, og vise os den sidste
dans, inden den går i hi for vinteren. Haven bugner nu af grøntsager, og høsten
skal i hus. Vi bliver børn igen, og jeg må indrømme at jeg aldrig bliver for
gammel til at hoppe i blade, mærke dem mellem hænderne, høre dem knitre når jeg
går i dem, og se det magiske i at de bliver kastet op i luften og lander på
hovedet. Børnene elsker det, og det gør jeg faktisk også.
Midt i alt det smukke, har de i USA en tradition for Halloween, som vi
efterhånden har adopteret her til landet. Derfor skal denne sjove tradition
også markeres i madpakkerne. Det er sjovt at drille ungerne lidt, og når det så
tilmed både er sundt og super nemt at lave, så er det allerede en succes efter
min drejebog. De kan også sagtens bruges til eftermiddags hygge, når
klassekammeraten er med hjemme, eller til lørdag aften til en god familiefilm.
Her er der både græskar og spøgelser. J
Jeg har blot skrællet frugterne og dekoreret dem med smeltet
mørk chokolade. Lad chokoladen størkne, og pak dem derefter i film, og læg dem
i madpakken som en sjov og lidt uhyggelig overraskelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar