Jeg ved godt at man ikke kan tage snobrød med i madpakken i skolen, men jeg måtte bare dele denne opskrift med jer. Herhjemme elsker vi at lave bål. Det er super hyggeligt en lørdag eftermiddag, at lave en omgang snobrød til eftermiddagskaffen. Det rykker os sammen i familien, og giver os det pusterum vi har brug for efter en travl uge i skole/på arbejde. Det er dejligt at kunne sidde og slappe af, og få snakket og hygget sammen.
Vores bud på de bedste snobrød kommer her:
10 g. gær
2½ dl. Koldt vand
1 spsk. sukker
1 spsk. salt
50 g. groft speltmel eller fuldkornshvedemel
Ca. 300 g. hvedemel
Fyld:
Pølse og evt.forskellig snask, såsom ketchup, bornholmsk sennep, remoulade osv. Til den voksne udgave kunne der nemt høre lidt pesto til - det smager fantastisk sammen med en god pølse.
Opløs gæren i vandet. Rør sukker og salt i.
Tilsæt melet lidt ad gangen, mens du rører, og ælt det sammen til en smidig,
men alligevel fast dej. Drys derefter dejen med lidt mel og dæk den til. Så er
den klar til at komme med ud til bålet. Der bliver ca. 4-5 snobrød ud af dejen.
Lav endelig ikke snobrødene for tykke. De skal være så tynde som muligt for at
blive ordentligt bagte.
Tip: Hvis man putter lidt kanel i dejen, og
herefter fylder snobrødet med marmelade, kan den fungere lidt som en dessert.
Lav evt. dobbelt portion, så der både er til pølse og dessert snobrød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar