Jeg har valgt at kalde denne opskrift for lyn-pizza, fordi
den er lynhurtig at lave, og kun skal hæve en times tid. Derfor kan du nå at
lave dejen når du kommer hjem fra arbejde, og så lade familien selv putte
fyldet på hver deres lille pizza inden de kommer i ovnen. Det sparer både tid
og kræfter. Samtidig kommer alle i sving, og alle får ejerskab over deres egen
hjemmelavede/- komponerede pizza. En god mulighed for at lade hele familien
være sammen om aftensmaden.
5 dl. Lunkent vand
15 g. gær
1 tsk. Salt
2 spsk. olivenolie
50 g. groft durum mel
400 g. alm. durum mel
Ca. 350-450 g. hvedemel
Gæren opløses i det lunkne vand, og der tilsættes salt og
olie. Melet blandes og tilsættes lidt efter lidt. Dejen æltes gerne i 10 min.
På røremaskinen. Den skal være våd, men ikke klistret. Herefter skal dejen hæve
i ca. 1 time, og så er den klar til brug.
Opskriften svarer ca. til 2 bradepander, eller til en hel
del små mini-pizzaer.
Tips!
Pizzaerne kan sagtens fryses. Tag det antal op af fryseren om morgenen som du skal
bruge, og læg dem frosne i børnenes madpakke, så er den lækker til frokost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar