De knaser skønt, og har
samtidig den kendte gode smag af skinke og ost sammen – og det er jo som regel
et godt mix for børnene. Fyldet kan du variere som du vil – brug lejligheden
til at få tømt ud i dit køleskab. Du kan også sagtens lave den i en lidt sjovere
variant, hvis du putter kylling, mozarella eller pikantost, og frisk basilikum
i. Eller hvis du har en rest ris, bacon, grøntsags wok, kødsovs el. andet. Kun
fantasien (og køleskabet) sætter grænsen her.
En rulle butterdej (købes
færdig i supermarkedet)
Ketchup (eller pesto)
En pakke skinkestrimler
Ostestrimler til at drysse over skinken
Tril butterdejen ud, mens
den stadig er i bagepapiret. Lad bagepapiret blive under dejen. Smør en lille
smule kethup/pesto på dejen, og drys med skinke, ost og krydderier(eller
hvilket fyld du har valgt). Husk at komme godt ud til kanten med fyldet, så der
ikke går noget dej til spilde, når den skal rulles sammen. Fold nu begge ender
lidt stramt , og tril dem mod hinanden (de korte ender mod hinanden). Brug
bagepapiret som støtte. Til sidst er begge ender foldet ind på midten, så det
ligner en gammel bogrulle. Fold bagepapiret godt rundt om dejen, og læg den i
fryseren i godt 20 min. Forvarm ovnen til 220 grader (200 grader varmluft).
Læg bagepapir på to bageplader. Skær skiver af ca. 5 mm. tykkelse ud af dejrullerne og læg dem med 2 cm afstand på bagepladerne. Bag dem gyldent gule i ca. 10-12 min. Køles af på bageristen – og så er de klar til junior kommer hjem fra skole med en kammerat, og med garanti gør et godt indhug i dem.
Tip! De kan heldigvis godt fryses, så bag endelig en stor portion af dem. Min erfaring er at de ryger lynhurtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar