mandag den 8. december 2014

Havregrynskugler

Jeg har vist disse banditter før her på bloggen, under navnet ”fredagskugler.” Nu kommer de så igen, for hvis der er noget vi ikke kan undvære på konfektlisten, så er det disse havregrynskugler. De er super lækre, og de er rigtig hyggelige at få med som dessert i madpakken J

De ryger dog hurtigt, så I behøver ikke at tænke på holdbarhedsdato. Det vigtigste er at de ligger på køl, så smager de bedst.


Giver ca. 30-40 stk.

1 hel vaniljestang

100 g. flormelis

175 g. havregryn

2-3 spsk. god kakao

225 g. stuetempereret smør

Ca. 75 g. kokosmel til at trille kuglerne i.

Flæk vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en anelse af flormelissen på bordet med kniven, så kornene skilles ad.

Bland det hjemmelavede vaniljesukker med havregryn, kakao, flormelissen og smørret, og ælt det godt sammen til en ensartet masse.

Tril massen til ca. 30-40 ensartede små kugler og rul dem efterhånden i kokosmel. Opbevar havregrynskuglerne i tætsluttende beholder i køleskabet.

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar