Frikadeller er en ultimativ børne-klassiker.
Det er en meget værdsat menu til aftensmaden
herhjemme, og de er perfekte til madpakken
dagen efter. Det kan både være som
supplement til rugbrødsmadderne, eller til
pastasalaten – en gnave frikadelle er bare altid
god.
Jeg synes at frikadeller er intet mindre end
en ren genistreg, når det kommer til børns
sundhed. Man kan skjule oceaner af
grøntsager, uden de har den mindste anelse om det.
Det er også en god måde at komme af med de
lidt slatne grøntsager i køleskabs
skufferne. Find mini hakkeren frem, og smid
alle grønsagerne deri. Kunsten er blot at finde
grøntsager som er usynlige i farverne. Derfor
virker blomkål, spidskål, selleri, persillerod,
pastinak og jordskok rigtig godt. De giver
også lidt krydderi til farsen, uden at give en
underlig smag. Samtidig er det grøntsager, som børn ikke
har for vane at spise ellers.
Her er vores favorit opskrift på frikadeller:
Grundfars
500 g. oksefars
500 g. svinefars
2 æg
1 løg (evt.porrer hvis du ikke har løg)
100 g. finvalset havregryn
4 dl. Minimælk
3-4 tsk. Salt
Peber efter smag
Rapsolie til stegning
Tilsæt
evt. følgende grøntsager:
2 persillerødder
½ spidskål
½ blomkål
Her kan røremaskinen også være rigtig nyttig.
Det er en større portion fars, og det kan
være godt at have en ”hjælper” til lige at
klare det hårdeste i starten. Sørg for at få det rørt
godt sammen, så det er en ens masse. Lad
dejen hvile ½ times tid i køleskabet.
Tag farsen ud, og form frikadellerne med en
ske. Steg dem ved middelvarme i 4-5 min på
hver side. Husk at tjekke om de er
gennemstegte, dvs. at der ikke kommer rød saft ud. Der
bliver ca. 30 stk., alt efter hvor store/små du laver dem.
Servér dem med kartofler, og blomkål/råkost
til.
TIP!! Du kan også lave den sidste
del af frikadelle farsen til mini frikadeller – de er super
hyggelige at have med på spyd med sherry
tomater, og små stykker agurker.
TIP!! Hvis du gerne vil slippe for
stegeosen, og slippe lidt nemmere (og sundere) afsted
med det, så smid dem i ovnen i
stedet for på panden. Så skal de have ca. 10-15 min. På
175 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar