Avokado er en meget sund grøntsag. Den har et højt
indhold af kostfibre, 5,2 gram pr 100 gram. Avocado er derfor en grov og ikke
en fin grøntsag. Avocado er sundt, men du skal ikke spise for mange af dem,
fordi de har et højt indhold af monoumættet fedt, 16 gram pr. 100 gram. Derfor
er avocado sat sammen med de fine grøntsager i madpyramiden. Avocado har et
højt indhold af B-vitaminet folat, E-vitamin og mineralet kalium. (kilde: Coop,
madpyramiden)
Så der er al mulig grund til at spise denne dejlige
grøntsag, dog med måde. Mange børn kan godt lide den bløde konsistens, om end
nogen synes den er lige mærkelig nok. Hvis dit barn er til avokado, vil han/hun
sikkert også synes at dette pålæg er den rene fuldtræffer på rugbrødet i
madpakken. Det er lynhurtigt at lave, og du kan sagtens gøre det aftenen før,
da der er en del citron i, som hindrer den i at blive brun.
2 avokadoer
2-3 spsk. Citronsaft (alt efter smag)
Lidt groft salt
Peber
Skær avokadoerne over på langs, og tag stenen ud med en ske.
Tag derefter ”kødet” ud med skeen. Mos avokadoerne i en skål med en gaffel
sammen og tilføj citronsaften. Smag til med salt og peber. smør en skefuld på
et stykke rugbrød, og put det i madkassen. Top evt. med et par rejer eller æg. Nemt
og sundt pålæg, som giver god energi til en dag fyldt med spænding og leg.
Rigtig god dag til jer!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar