Nogle gange så opstår nye ideer, og opskrifter, mens man
er i gang med noget helt andet – og det var lige præcis det der skete for mig i
dag, da jeg stod og bagte pølsehorn. Jeg havde talt forkert, og manglede lige
én pølse (to halve) til de sidste to horn… Hm… hvad gør man lige. Jeg skar
nogle æblebåde, og tænkte, at det jo måtte smage vildt godt med æble i et horn,
og så lige drysse lidt lakridspulver henover. Jeg forsøgte og smagen sad bare
lige i skabet.
Opskriften
er lige som pølsehorn:
2½ dl. Lunkent mælk
1 spsk. rapsolie
25 g. gær
Evt. 1 æg
1 drys sukker
1 tsk. Salt
200 g. grahamsmel
300 g. hvedemel
Lun mælken og opløs gæren deri. Tilsæt først de våde
ingredienser, plus salt og sukker, og kom melet i til sidst. Ælt dejen i 10
min. og lad den hæve i 2 timer.
Del dejen i 3, og rul hver kugle ud til en cirkel, og skær
8 trekanter. Læg en æblebåd på hver (i den brede ende) og drys med lakrids i
den mængde du godt kan lide. Bøj derefter enderne ind om æblet og rul dejen
sammen mod spidsen.
Lad dem efterhæve i ½ times tid, pensl dem med æg, og bag
dem på 225 grader i ca. 10 min.
TIP!! Perfekt til en kop varm te om
eftermiddagen, eller som en guffer i madpakken. Hvis det er til mindre børn,
ville det nok være bedre med et drys kanel, da lakrids ikke lige er beregnet
til små børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar