Hvis I har fået fyldte madpandekager til aften, så kan I nemt stå med 2-3 tortillas tilbage, og hvordan får man lige brugt dem når man er 5 i familien? Inden I kyler dem til de evigt sultne skraldespande, så se lige her hvordan I kan få dem brugt.
Melon
Agurk
Skinke/frikadeller eller hvad I har af rester
Tortillas (gerne fuldkorns)
Lidt dressing/flødeost el. guacamole
Fjern kernerne fra melonen. Skær skrallen af, og skær melonen i tynde både. Agurken skæres i tynde, lange staver. Smør tortillas med et tyndt lag dressing el. lign. og fyld kødet i sammen med agurk og melon. Rul dem stramt sammen, og pak dem ind i madpakke papir med et bånd eller en elastik omkring. Læg den i madpakken, og supplér med frugt og grønt, og evt. lidt fuldkornspasta.
Velbekomme :)
I det hele taget er tortillas geniale til at fylde rester fra aftensmaden i næste dags madpakke. Alt kan bruges, smid lidt krydderi og dressing i, supplér med frugt og grønt - og så er der nem frokost til i morgen. Det er da enkelt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar