Vi har lige holdt efter-konfirmation for min bonus-datter
Maja. Her fik vi bl.a. denne buffet:
Disse brød/tærter findes allerede her på bloggen, og er
vildt lækre i madpakken. Opskriften på Foccacia kommer her. Den er super nem at
lave, og lad dig endelig ikke skræmme af den lange hævetid. Det handler om lige
at få det planlagt en lørdag formiddag, så er det bare det hele værd. Fyld og
krydderier kan varieres alt efter hvad I bedst kan lide. Den smager super godt
til aftensmad, som tilbehør til fx suppe, og i madpakken som tilbehør til
pastasalat el.lign. Kun fantasien sætter grænser her
1 bradepande
6½ dl. Lunkent vand
1 dl. Olivenolie
15 g. gær
700 g. ølandshvedemel (du kan også bruge durum eller alm.
hvedemel)
300 g. groft durum
20 g. salt
Oregano
Oliven
Bland vand og olivenolie i rørskålen, og rør gæren ud.
Tilsæt melet og ælt dejen rigtig godt i ca. 10 min. Den har godt af at blive
tæsket godt igennem på højeste hastighed de sidste 2-3 min. Den skal hvile i ca. 3-4 timer. Smør en
bradepande med olivenolie, eller læg bagepapir på. Vend dejen ud på panden og
tryk den forsigtigt ud, så den fylder hele bradepanden.
Dryp lidt olivenolie ud over dejen og tryk huller i dejen
med fingrene. (Det syntes Filippa var enormt morsomt at få lov til)
Lad dejen hæve ca. en time mere.
Drys oregano ud over dejen, og halvér oliven, og læg dem i
fordybningerne i dejen. Bages ved 220 grader i ca. 20-25 min. Tages ud af
bradepanden og afkøles på en rist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar