Gulerodsknuder

Godt nytår

Der har været temmelig stille her på bloggen, over lang tid. Det beklager jeg. Jeg er stadig sygemeldt med stress og depression, og jeg har haft en dårlig periode, hvor overskuddet har været noget nær ”ikke-eksisterende.” Men nu er jeg tilbage igen efter en lang juleferie sammen med min dejlige familie. Jeg er fuld af taknemmelighed for at jeg har dem omkring mig, de bringer mig så megen glæde og hjælper mig, når det hele ser sort ud. Det er ubeskriveligt værdifuldt.

Juleferien synger på sidste vers, og nu skal vi igen tænke madpakker til børnene og os selv. Hverdagen melder sig på banen, og planlægningen af fritidsinteresser, legeaftaler, madlavning, indkøb, rengøring, hvem henter hvem hvornår, osv. er lidt af et puslespil, og kan få enhver til at miste pusten. Samtidig indeholder hverdagen jo heldigvis også en masse gode ting. Og det er netop de små hverdagsting, som er så vigtige, og som giver livet værdi. Jeg nyder at se Filippa komme glad hjem fra skole, at lege med en klassekammerat, og at bruge tid sammen med hende. Noget af det der giver mig livsglæde, er netop tiden sammen med hende – uanset om vi er til ridning, laver lektier, spiller spil, leger, laver mad sammen, eller klasker ud foran en film på en træt tirsdag, fordi vi bare ikke orker andet. Det er de helt små ting der tæller, de strålende øjne, de dejlige smil, de små snakke, solsorten på græsset i gang med at fortære resterne af det æble, hun ikke fik spist i skolen, solen der titter frem bag de mørkegrå skyer, og den rødvins plet jeg endelig fik af dugen. Små, bitte ting, som er værd at lægge mærke til, i vores travle liv.

Jeg håber, og ønsker at dette år, må blive et år fyldt med solskin både indeni og udenfor. At det må blive et år, hvor vi kan fokusere på alle de gode ting i livet, forhåbentlig også på de dage, hvor det ser allermørkest ud. Mit nytårsfortsæt er, at finde mindst én god ting ved livet hver dag, skrive den ned, og så håber jeg at jeg kan finde trøst i dem på de dage, hvor alt virker håbløst.

Én af de ting som jeg nyder at bruge tid på, er madpakken til min datter. Det er absolut ikke normalt at have det sådan, men jeg hygger mig som regel med den. Jeg håber også at du kan blive inspireret af min blog. Skriv endelig til mig, og fortæl hvad du mangler inspiration til med madpakkerne. Så vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at imødekomme dine ønsker. Jeg vil meget gerne høre fra dig.

Her er årets første madpakke opskrift, og jeg håber at du vil synes lige så godt om dem som jeg. Jeg synes det er skønt at komme i gang med grøntsagerne og en masse fuldkorn igen, efter en ret lækker, smovsende, og til tider rimelig usund julemad. Det har været super skønt, men nu er det godt for kroppen at komme tilbage til normal hverdags kost igen.

Jeg har forsøgt at få tømt lidt ud i mine mel rester. Derfor er der lidt forskelligt mel i bollerne. Brug det mel du har, for så længe mængden af mel stemmer overens med opskriften, kan du bare boltre dig løs.

Gulerods knuder

6 dl. Vand

25 g. gær

1 æg

½ dl. Olivenolie

1 spsk. lys sirup

2 tsk. Salt

100 g. mandelmel

150 g. grahamsmel

Ca. 300 g. hvedemel

100 g. havregryn (en havregrøds rest kan også bruges)

50 g. fintrevne gulerødder. (skal først i, når dejen har hævet)

Start med at putte mandlerne i en minihakker, og mal dem til mel. Opløs gæren i vandet, og tilføj de våde ingredienser. Bland de forskellige mel typer, og hæld dem i. Ælt dejen i ca. 15 min. og lad den derefter hvile i 4 timer. Hvis du ønsker kortere hævetid, så skal vandet være lunkent når du opløser gæren i det. Så kan du nøjes med ca. 1½ time.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt 50 g. revet gulerødder i dejen. Tril en lang, tyk pølse, og skær det antal boller du ønsker. Tag en bolle, stræk den lidt ud og slå en knude på den. Læg den på bagepladen med bagepapir. Lad dem efterhæve i ½ time.

Bages i ovnen på 225 grader i 12-15 min.

Rigtig god fornøjelse. Godt nytår, og pas rigtig godt på hinanden.

Nytårsknus fra mig