tirsdag den 24. februar 2015

Kanel cupcakes


I sommers fik vi den lækreste kanelkage, hos vores fætter, Markus, som selv havde bagt den. Jeg fik bagt den igen her til formiddag, til vores café i kirken. Da jeg havde fyldt bradepanden med dej, var jeg lige ved, at sende den tiloversblevne dej, ud på den sidste rejse gennem skraldespanden. Men så kom jeg til at tænke på, at jeg jo kunne udnytte dejen i stedet for, ved at bruge små cupcakes forme. Så her er de små kanelcupcakes, der lige passer til en lille mundhapser i madpakken, som en dessert til fredag. Det er altid godt at markere at en god uge er omme, og om lidt starter weekenden.


Selvom opskriften allerede ligger på bloggen, så får I den lige én gang til. Opskriften svarer til en bradepande, og ca. 11 cupcakes.

800 g. mel

700 g. sukker

4 tsk. natron

4½ tsk. kanel

250 g. smeltet smør

1 L. kærnemælk

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Tilsæt til sidst kærnemælk og den smeltede smør. Røres rigtig godt, indtil der ingen klumper er tilbage, og dejen er ensartet.

Bages ved 200 grader i ca. 45 min.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar