tirsdag den 12. august 2014

Æbleskiver med fuldkorn


I går startede Filippa i 1. klasse. Det skulle naturligvis fejres, og jeg spurgte hvad hun kunne tænke sig at fejre det med? Det skal være æbleskiver med syltetøj og flourmelis var svaret. Hm… tænkte jeg: Æbleskive i August? Det har jeg lige godt aldrig prøvet. Men hvorfor ikke? Vejret var alligevel lidt køligt: 15 grader, regn og blæst, og i virkeligheden kaldte dagen på indendørs hygge. Jeg sagde ja til ”udfordringen” og gik i gang.

Filippa blev godt nok lidt træt af at jeg havde valgt at bage dem selv, i stedet for at købe dem som jeg plejer. Men min mor havde givet mig et elektrisk æbleskivejern i julegave, og jeg havde længe haft lyst til at prøve det af. Filippa blev dog ikke skuffet. Hun smagte på dem og udbrød glædesfuldt: ”Mor, de er bedre end Brugsens” J Fantastisk. Og jeg er absolut enig. Jeg har købt mine sidste æbleskiver, nu bliver de hjemmebagt fremover – for hold da op en forskel på smag og konsistens. (og så er de super nemme, hvilket er et kæmpe plus).

 


Her er min udgave af de lækreste æbleskiver, som også er lidt sunde(re) da de indeholder fuldkorn.

  • 4 dl kærnemælk
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 50 g. grahamsmel (eller anden fuldkornsmel)
  • 12 tsk. natron
  • 1 spsk. sukker
  • 14 tsk. groft salt
  • 1 tsk. Vaniljesukker
  • Evt. kardemomme
  • Rapsolie til bagning

Kom alle de tørre ingredienser i en skål, og bland det sammen. Tilsæt derefter æggene, og ca. 1 dl. Af kærnemælken. Pisk rigtig godt med en elpisker, og få alle klumperne væk, før du hælder en lille smule mere kærnemælk i, og pisker igen. Fat et piskeris, og brug håndkraft resten af vejen. Hæld kærnemælken i lidt af gangen mens du pisker. Det bliver en tykkere masse end pandekager, og det skal det være.  Lad dejen hvile tildækket i ca. ½ time. Hæld dejen i en kande. Det gør det noget nemmere at styre.

Lad æbleskivepanden blive godt varm og kom lidt olie i hullerne. Fyld hullerne ¾ op med dej og bag æbleskiverne ved jævn varme - vend dem af og til med en gaffel.





 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar