Jeg synes, at det er rigtig morsomt at lave ”sjov med mad”
til madpakken. Det kan gøre mig rigtig glad indeni, når Filippa kommer hjem og
siger: ”Aj, mor, hvor var du bare skør med den madpakke, jeg kom helt til at
grine da jeg så den” Og det er lige præcis hvad disse boller gør. Jeg har ikke
selv fået ideen til dem, men blev (endnu engang) inspireret af den fantastiske
Sif Orellana. Hun har netop lavet disse ”hot-dogs” brød i hendes seneste bog: ”Slyngler
og stanglakrids” Formen er fra hendes bog –
og opskriften er inspireret af hendes.
De er ikke så avancerede, som de måske kunne se ud til. De
er ret enkle at lave, og tager ikke meget længere tid, end at forme almindelige
boller.
Opskrift:
1 dl. Vand
25 g. gær
1 æg
2 spsk. olivenolie
2 dl. Mælk
1 spsk. honning
1 tsk. salt
1 tsk. gurkemeje (kan undværes)
100 g. rugmel
100 g. hvid hvede
200 g. hvedemel
50 g. fuldkornshvedemel
Start med at opløse gæren i vandet. (Hvis du vil speede
processen lidt op, kan du bruge lunkent vand). Put alle de våde ingredienser i
dejen, bland meltyperne med gurkemejen, og saltet, og hæld det ned til dejen.
Ælt det rigtig godt – gerne i 10 min. på røremaskinen.
Lad dejen hvile i 2 timer.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og skær den i 10 lige
store stykker. Form 10 boller, og læg dem på en bageplade med bagepapir på. Klip
eller skær et hak ind til ørerne i begge sider, og lad dem efterhæve i ½ time.
Sæt nu rosiner (små) på som øjne og næse, og pensl dem med
æg. Bages ved 225 grader i ca. 10-12 min. til de er gyldne.
TIP! Brug dem som sandwich i madpakken, eller blot som de
er til noget gnavegrønt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar