Denne her opskrift er ikke just til madpakken, men den er
bare så god at den måtte med her på bloggen. De fleste børn elsker
chokoladekager, og denne her opskrift er meget børnevenlig. Jeg har valgt at
kalde dem for mandags stjerner, fordi man så nemt går sukkerkold mandag
eftermiddag. Weekenden er tilendebragt, en ny uge kalder og der er langt til de
næste fridage. Ja, jeg ved det – undskyldningerne står i kø J Men ikke desto mindre
er dette en kage som kalder på én af stjernestunderne i familien. Mandag
eftermiddag, bare fordi….. eller til lidt weekend hygge med kammeraterne fra
klassen eller vejen.
Opskriften her er til en bradepande. Jeg har valgt at lave
den i muffinsforme, fordi det ser lidt hyggeligere ud, og fordi vi faktisk
aldrig får spist en hel bradepandekage. De tager ikke andet end 5-10 min at tø
op på køkkenbordet, så det er rigtig nemt.
Opskrift
450 g. mel
115 g. smør
450 g. sukker
3 æg
75 g. kakao
3 dl. Yoghurt (evt. mere)
3 tsk. Bagepulver
3 tsk. Vaniljesukker
100 g. grofthakket god chokolade (gerne 70 %)
100 g. grofthakket god chokolade (gerne 70 %)
Fedtstoffet smeltes og sukker tilsættes. Det røres godt
rundt til det er en ensartet masse. Æggene tilsættes et ad gangen, under
omrøring. De tørre ingredienser blandes i en anden skål. Alt blandes godt
sammen til sidst, yoghurten og chokolade stykkerne tilsættes, og hældes i muffinsforme.
Bages
på 200 grader i ca. 10 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar