mandag den 14. marts 2016

Tante Sofies boller fra Kardemommeby

Jeg kunne godt forestille mig, at Tante Sofie serverede disse boller, når der kom gæster på besøg i Kardemommeby. Og mon ikke at de frække tyveknægte: Kasper, Jesper og Jonatan, kunne finde på at snuppe et par stykker, mens bollerne lå til afkøling i vindueskarmen…



Opskrift:

14 boller

5 dl. Skyr (neutral)

25 g. gær

1 æg

1 dl. Mælk

2 spsk. lys sirup (eller honning)

1 tsk. kardemomme

1 tsk. gurkemeje

200 g. fuldkornshvedemel

550 g. hvedemel

Start med at opløse gæren i skyr, og tilføj så resten af de våde ingredienser. Bland mel med kardemomme og gurkemeje. Ælt dejen rigtig godt i 10 min. i en røremaskine, og sæt den til hævning i 2 timer.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og form 14 boller. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ½ time. Pensl dem med sammenpisket æg, og sæt dem i ovnen på 225 grader i 10 -12 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar